Clark Design

Mit navn er Hanne Clark. Min store hobby er håndarbejde.

Min favoritdisciplin er at komponere og sy små og store tasker i cykelslanger. Desuden bruger jeg gummihandsker fundet ved Vesterhavet eller tyndere handsker i pangfarver købt i Netto.

Det fede ved slangerne er, at de er helt sorte. De er således en perfekt baggrund til at dekorere med alt muligt genbrug, skind og stof. Man får også en masse inspiration fra de lapper og tryk, som findes på de brugte slanger.

Lidt om mig selv:

Jeg er en garvet folkeskolelærer, der er gået på pension. Jeg har undervist i musik og billedkunst i 40 år. I billedkunst har vi arbejdet meget med skrammel, som giver uanede muligheder for at eksperimentere.

Jeg har syet tasker i cykelslanger i 16 år og øver mig stadig dagligt. Jeg er bidt af at løbe og er med til maratontræning om lørdagen i sæsonen fra november til juni.

Comments are closed.